Hvem er vi?
Karina Mikkelsen – praktiker med 29 års erfaring
Karina Mikkelsen har arbejdet med grise siden 1997 og har gennem årene opbygget et stærkt speciale inden for søer, pattegrise og management i farestalden.
- 29 års praktisk erfaring med svineproduktion
- Erfaring med både avlsdyr og produktionsbesætninger
- Har gennem årene oplært og haft ansvar for mange elever – både danske og udenlandske
- Har afholdt staldskoler, hvor medarbejdere og andre interesserede kunne følge det daglige arbejde i stalden
- Har holdt foredrag og delt sin praktiske viden ved Svinekongressen i Herning samt i Spanien, Polen og Canada
Karinas tilgang til rådgivning bygger på én ting frem for alt:
Praktisk erfaring.
Hun ved, hvordan det er at stå på staldgangen, have ansvar for dyrene, oplære medarbejdere og samtidig få hverdagen til at fungere.
Det er den erfaring, hun i dag giver videre gennem Farestalds-Eliten.
Mit CV |
|
| 1997 - 2003 | Opformering 450 LL søer |
| 2001 | Færdiguddannet som landmand |
| 2003 - 2008 | Produktionsbesætning 650 søer |
| 2008 - 2009 | Produktionsbesætning 800 søer. |
| 2009 | Lederkursus, Discprofil |
| 2009 - 2014 | Produktionsbesætning 1600 søer |
| 2014 - 2018 | Avlscenter Trekanten 800 YY søer |
| 2018 - 2020 | Svinerådgiver |
| 2020 - | Selvstændig svinerådgiver |
Sådan arbejder vi med rådgivning
Det vigtigste for os, når vi rådgiver andre, er, at vi møder mennesker dér, hvor de er.
Vi tager udgangspunkt i den enkelte besætning, medarbejderne og de udfordringer, der allerede findes i hverdagen. Herfra arbejder vi sammen om at finde de løsninger, der giver mening og kan fungere i praksis.
Første besøg – vi skaber overblik
Ved det første besøg bruger vi tid på at forstå hverdagen i stalden.
Vi ser blandt andet på:
- Hvordan de daglige arbejdsrutiner fungerer
- Hvor udfordringerne ligger
- Hvordan opgaverne bliver sat i gang og fulgt op
- Hvilke områder der har størst betydning for resultaterne
Sammen finder vi frem til de vigtigste områder at arbejde videre med og aftaler konkrete tiltag.
Andet besøg – opfølgning og nye tiltag
Ved næste besøg følger vi op på det, vi aftalte sidst.
Hvad fungerer?
Hvad er blevet ændret?
Og hvor skal vi sætte ind nu?
Vi tror på, at man får de bedste resultater ved at tage få tiltag ad gangen.
Hvis man prøver at ændre alting på én gang, er der risiko for, at overblikket forsvinder – og så bliver de nye rutiner ikke fulgt.
Hands-on rådgivning
Vi går meget ind for hands-on rådgivning, fordi vi tror på, at de fleste mennesker i vores fag lærer bedst, når de får lov til at se, prøve og arbejde med tingene i praksis.
Derfor står vi ikke bare ved siden af og fortæller, hvad der skal gøres.
Vi går med på staldgangen og arbejder med jer.
Vi bliver aldrig færdige med at lære
Vi plejer at sige:
“Du er aldrig stærkere end det svageste led.”
Og det gælder også for os selv.
Ingen er færdige med at lære. Der er altid noget, vi kan gøre bedre – og det er netop sådan, vi udvikler både mennesker, dyr og resultater.
Fra bypige fra Odense til passioneret landmand
Jeg har passet grise siden 1997. Det lå bestemt ikke i kortene, at jeg skulle arbejde i landbruget. Jeg er nemlig bypige fra Odense.
Efter handelsskolen begyndte jeg at arbejde i butik, men jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var mig.
En dag sagde min far til mig:
“Hvorfor bliver du ikke landmand?”
Mit svar var:
“Mig? Landmand? Du er da blevet skør!”
Men da jeg kørte hjem, begyndte jeg alligevel at tænke over det, min far havde sagt.
Jeg har haft hest, siden jeg var 8 år gammel, og jeg har altid haft en god ro omkring dyr. Jeg har også altid haft let ved at læse dyrene og forstå deres signaler.
Så jeg tilmeldte mig landbrugsskolen – og gav min far besked.
Han blev noget overrasket, for han havde bestemt ikke regnet med, at jeg faktisk ville gøre det!
Den bedste beslutning jeg har taget
I dag kan jeg sige, at det var den bedste beslutning, jeg tog i 1997.
Jeg har været vild med det lige siden.
Jeg elsker mit arbejde og elsker at arbejde med grisene hver eneste dag. Mine grise giver mig så meget energi og positivitet i min hverdag.
Det, der betyder allermest for mig i dag, er at kunne hjælpe andre til succes.
Jeg ved selv, hvordan det føles at stå med modgang og være fortvivlet. Derfor giver det mig en helt særlig følelse af stolthed, når jeg kan hjælpe en landmand eller en medarbejder med at finde en løsning, skabe bedre resultater og få glæden tilbage i arbejdet.
Det er noget af det, der driver mig hver eneste dag. ❤️

Rikke Strandgaard – hands-on rådgiver
Rikke Strandgaard har 15 års erfaring med svineproduktion og har arbejdet som hands-on rådgiver i 3 år.
Rikke har gennem årene haft både danske og udenlandske elever under sin oplæring og har stor erfaring med at hjælpe nye medarbejdere og praktikanter godt i gang.
Rikkes styrker
- Overblik og struktur i den daglige arbejdsdag
- Tydelig og grundig oplæring – altid med et smil på læben
- Arbejder målrettet og kontinuerligt med de aftalte tiltag
- Erfaring med håndtering af PRRS i farestalden
- God til at udarbejde arbejdsplaner og skabe struktur
- Særlig god til at støtte og guide helt nye praktikanter
Rikke er en vigtig del af Farestalds-Elitens hands-on tilgang. Hun har fokus på, at medarbejderne ikke bare får at vide, hvad de skal gøre, men også forstår hvorfor.
Det skaber større sikkerhed hos medarbejderen og gør det lettere at få de gode rutiner til at fungere i hverdagen.
Mit CV |
|
| 2009 - 2012 | Produktionsbesætning 1200 søer |
| 2012 | Færdig udlært landmand |
| 2012 - 2013 | Produktionsbesætning med 500 søer, egen produktion af polte. |
| 2013 - 2014 | Produktionsbesætning med 1000 søer |
| 2014 - 2023 | Produktionsbesætning 1200 søer. Afdelingsleder i farestalden. |
| 2023 - | Ansat ved Farestaldseliten. |
| 2024 - | Ledelse uddannelse |

Fra drømmen om zoologisk have til livet med grise
Det var aldrig planen, at jeg skulle være landmand.
Jeg drømte egentlig om at arbejde i en zoologisk have, men da der ikke var en læreplads ledig til mig, måtte jeg finde et alternativ.
Jeg har haft hest, siden jeg var lille, og der har altid været dyr omkring mig. Så selvom det ikke ligefrem var med min gode vilje, at jeg skulle starte min elevtid i en grisestald, blev det alligevel begyndelsen på det fedeste arbejde, jeg kunne have ønsket mig.
Jeg elsker mit arbejde
At arbejde med grise er et utrolig givende job.
Jeg elsker mit arbejde, og grisene gør mig næsten altid i godt humør. Det giver mig en helt særlig glæde at se, hvordan vi gennem den rigtige pasning, gode rutiner og den rette rådgivning kan gøre en forskel for både dyr og mennesker.
Noget af det, der betyder allermest for mig, er at hjælpe landmænd og medarbejdere med at få grisene passet til UG.
Når jeg ser den succes, de opnår gennem deres hårde arbejde, bliver jeg glad helt ned i maven.
Jeg ser, hvor meget de kæmper hver dag, og hvor meget de brænder for deres arbejde. Når det lykkes, og de får de resultater, de fortjener, gør det mig stolt.
Stolt af vores fag.
Stolt af vores erhverv.
Og stolt af dansk landbrug. 🐷🇩🇰
